— 98 — 
ä llyda tei do* Isamaiijblan'ad 'ko'^r, 
vctr l$uer|gi,,vanhe',£ ä Isgsem't ä igla3'0a 
laU|Vsegslar mvòò* an Idy'bara naitu',i\ 
jai a3r an Igamal !guba. degdaran 
har Ibe'^a^ mai ä |trarla 'fnein' ä ?taia; 
han |tro'"i-, mid !s0lv|hä',r ä min teva'qe Isdeema 
kan Imilna e^ars jseydar, ä-bna dami, 
ä isdcema je^ar far de Iseda tebel, 
s«m ;flygdi fanta'si'- har !samanjf(?i'a?. 
be^tragdar dsena sgöna if«rä,,rS|m<:/rqan; 
na'tu''ran jta'-lar 'varmara an jai. 
jse'* ;hisa# Inroriner sai an lspela;man'. 
äm\Tetf9d a di lblrtmsdar|kla3''da Isländer 
at lytte til et sammenblandet kor, 
hvor overgivenhed og skemt og glcede 
afvexler med en dybere natur. 
Jeg er en gammel gubbe. Digteren 
har bedet mig at traode freni og tale; 
han tror, mit s0lvhär og min svage stemme 
kan mildne eders hjerter, äbne dem, 
og stemme eder for det lette spil, 
som flygtig fantasi har sammenf0jet. 
Betragter denne sk0nne forärsmorgen ! 
Naturen taler varmere end jeg. 
Se, hisset noermer sig en spillemand! 
Omringet af de blomsterkla3dte sletter